En hverdag med håndværk og gode kollegaer skaber mening for alle i ejendomsvirksomheden, der ansætter fra kanten af samfundet
Gipsstøv og puds hænger i luften i den ufærdige bolig i Viborg, hvor ejer Thomas Gjørtler Jensen og flere medarbejdere er i gang med at istandsætte én af Gjørtler Ejendommes huse. Her er både lærlinge og flexjobbere i fuld sving med at bygge på deres fundament for at finde mening med det hele. Thomas Gjørtler Jensen har to tømrerlærlinge, én EGU-lærling, tre flexjobber, to førtidspensionister ansat i virksomheden og to ansat med socialt frikort. Samtidigt er der løbende forskelligartede praktikforløb i tæt samarbejde med Viborg kommune. Det giver meningsfuldhed for ejeren og virksomheden.
“Som Pauline synger: ”Alle vil jo bare være noget for nogen”. Det er en sætning, som for mig rigtig fint beskriver, hvorfor vi mennesker har brug for fællesskaber. Når jeg kan være medvirkende til at mine medarbejdere udvikler sig og oplever meningsfuldhed med arbejdet, så går det op i en højere enhed”, siger han.
Den arbejdende leder mener ikke, at det kræver mere af ham i det daglige, fordi han har ansat personer fra kanten af samfundet. Han skal med egne ord bare opføre sig ordentligt og stille sig til rådighed. Thomas Gjørtler Jensen skal forstå dem og deres situation, ligesom med alle andre medarbejdere, så han kan spille dem så gode som muligt. “De her folk har været en del af systemet i så mange år, så vi forsøger at give dem håb. Det er altid sjovere, når folk lykkes samtidig med, at de har et arbejde”, siger han.
Tilbudt førtidspension som 18-årig
Én af dem, der har fået håbet tilbage, er Thomas Lauridsen, der er lærling på tredje år hos Gjørtler Ejendomme. Han har ikke færdiggjort 9. klasse i folkeskolen og blev som 18-årig tilbudt førtidspension – det er fem år siden, han takkede nej til det. Thomas Lauridsen har atypisk autisme og forsøgte igennem længere tid at færdiggøre en uddannelse, men ingen ville give ham en praktik- eller læreplads. Altså lige indtil Gjørtler Ejendomme gav ham en praktikplads i en sommerferie, der så udviklede sig til en læreplads. Diagnosen gør, at Thomas ikke er socialt anlagt og mest holder sig for sig selv, og de mange nederlag gjorde, at han tidligere brugte de fleste vågne timer på at spille computer.
“Jeg var heldig med at lande her, hvor jeg fik hjælp og bliver set, for den jeg er. Hvis jeg ikke var endt hos Gjørtler Ejendomme, var jeg nok droppet ud og gået tilbage til computerlivet”, fortæller Thomas Lauridsen. I sommerferiepraktikken var det heller ikke en mand, der var sprængfyldt med selvtillid efter flere år uden en social omgangskreds. “Jeg mangledes struktur i mit liv og noget meningsfuldt at stå op til. Efter jeg er blevet lærling, er jeg blevet bedre til at tale dansk, selvom det er mit modersmål, fordi jeg omgås andre mennesker på arbejde. Jeg talte mest engelsk, dengang jeg spillede computer”, fortæller han.
Nu håber Thomas Lauridsen i fremtiden at kunne koble sin evner som tømrer med en videreuddannelse som bygningskonstruktør. Drømmen er at kunne forene computerinteressen med håndværket, til at nørde med tegninger, der kan blive til virkelighed, fordi han om et år er uddannet tømrer.
Alle har superkræfter
Thomas Gjørtler Jensen har brugt Den Sociale Bæredygtighedsberegner til at sætte tal på, hvor meget hans engagement og arbejder gavner. På den måde føler han, at han lettere kan fortælle de positive historie fra hverdagen og inspirere andre til at finde mening i at lave en CSR-ansættelse.
“Alle har sine superkræfter. Diagnoser som autisme eller ADHD giver forskellige evner, og så er det min opgave at sætte dem i spil”.
Virksomhedsejeren er selv opmærksom på, at beregneren ikke bare bliver en måde at prale på, og et værktøj til at mose folk ind i et arbejde for samfundets og virksomhedens skyld. “De her personer må ikke blive en handelsvare. Beregneren viser ikke, hvordan vedkommende har det, og det skal altid komme i første række”, understreger Thomas Gjørtler Jensen. Derfor mener han, at kommunerne er nødt til at støtte op om erhvervslivet, så det giver mening at tage lærlinge fra kanten af samfundet.
“Så går det hele op i en højere enhed for alle”, slutter han.
