Book foredrag om social bæredygtighed

GROW holder gratis foredrag om social bæredygtighed i hele landet for at inspirere virksomheder til at tage ansvar gennem et mere rummeligt arbejdsmarked. Her får I personlige fortællinger kombineret med konkrete værktøjer, som I kan arbejde videre med. Foredraget vil have fokus på mennesker, inklusion og social ansvarlighed i praksis.

Hvorfor booke et foredrag om social bæredygtighed hos GROW?

Når I vælger at bestille et foredrag om social bæredygtighed hos GROW, får I mere end blot historier og erfaringer fra det virkelige liv. Vi adskiller os ved at tilbyde det konkrete værktøj Den Sociale Bæredygtighedsberegner, som kan beregne og vise den positive effekt, I skaber, når I åbner dørene op for CSR-ansættelser. Vores foredrag indeholder altid en grundig gennemgang af, hvordan man bruger beregneren, så I kan få dokumentation for jeres sociale bundlinje.

Mange virksomheder ønsker at arbejde strategisk med bæredygtighed, men oplever også en usikkerhed omkring, hvordan de skal komme i gang. Det gælder især, når det kommer til den sociale dimension. Ved at booke et foredrag om social bæredygtighed får I indsigt i, hvordan social ansvarlighed kan omsættes til handling uden at blive komplekst.

Alle vores foredrag om social bæredygtighed tilpasses den enkelte forsamling, virksomhed eller organisation. For at kunne skræddersy det foredrag, som passer bedst til jeres ønsker og behov, starter vi altid med et indledende telefonmøde efter jeres booking, hvor vi forventningsafstemmer. Vi kan også bookes som keynote-speakers til konferencer, gæster i podcasts eller som gæsteundervisere på ESG-forløb.

Et foredrag hos GROW giver jer:
  • en klar forståelse af, hvad social bæredygtighed er.
  • inspiration til, hvordan I fremover kan arbejde mere inkluderende.
  • eksempler fra virksomheder, hvor social bæredygtighed virker i praksis.
  • en demonstration af, hvordan man bruger Den Sociale Bæredygtighedsberegner.
Vi dækker hele landet, er målrettet alle brancher og afholder oplægget helt gratis. Foredraget kan afholdes enten online eller fysisk for forsamlinger på minimum 20 deltagere.
Gruppebillede af Torben Larsen, Benny Christensen og Niels Rahbek.

Bestil dit foredrag

This field is for validation purposes and should be left unchanged.
Name(Required)
Name(Required)

Oplægsholdere med erfaring indenfor social bæredygtighed

Portrætbillede af vores projektchef, Benny Christensen.

Benny Christensen, projektchef

Benny Christensen har arbejdet i kriminalforsorgen i mere end 20 år, hvor han havde særligt fokus på at løfte de indsattes faglige kompetencer for at give dem bedre jobmuligheder. Benny har en diplomuddannelse i samfundsvidenskabelig metodevalg og en Master i læring, uddannelse og HR. I dag motiverer han virksomheder til at åbne døren for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. ​

I foredraget bidrager han med indsigt i:​

  • Den samfundsvidenskabelige vinkel på en social indsats​.
  • Den sociale indsats fra både det offentlige og det private perspektiv​.
  • Hvordan beregneren er udviklet og står i spidsen for den fremtidige udvikling​.
  • Hvordan byggebranchen kan bruge beregneren og koblingen til certificeringer som DGNB​.

LinkedIn: Benny Christensen | LinkedIn

Portrætbillede af projektleder på GROW, Niels Rahbek.

Niels Rahbek, projektleder

Niels Rahbek er tidligere direktør og medejer af Hydraflex i Viborg. I dag er han professionel bestyrelsesmedlem i flere SMV’er og samarbejder med Viborg Kommune om at få unge og andre, der har haft det svært, ind på arbejdsmarkedet. Samtidig hjælper han virksomheder med at skabe positive resultater ud af den sociale indsats. ​

I foredraget bidrager han med indsigt i:​

  • Hvorfor social ansvarlighed ikke kun er for de større virksomheder. Herunder, hvordan man kommer fra idé til praktik med social ansvarlighed i en mindre virksomhed.​
  • Hvordan du bruger den sociale bæredygtighedsberegner, og hvad du kan bruge resultatet til i hverdagen. ​
  • Hvordan socialt ansvar kan bidrage til bundlinjen i en typisk dansk SMV – illustreret med praktiske eksempler.​
  • Hvordan virksomheder udvikler samarbejdet med sin lokale kommune​.

LinkedIn: Niels Rahbek | LinkedIn​​​

Portrætbillede af Adm. direktør af Give Steel og stifter og GROW, Torben Larsen.

Torben Larsen, stifter af GROW

Torben Larsen er adm. direktør og medejer i Give Steel A/S. Han har i mange år arbejdet med socialt ansvar i sin produktionsvirksomhed. Personligt har han modtaget flere CSR-priser for sin sociale indsats. ​

Torben har indsigt i:

  • Konkrete ledelsesværktøjer til CSR-ansættelser. ​
  • Historier fra det virkelige liv og Give Steels rejse​
  • Nøglen til, hvordan man gør socialt ansvar til en virksomhedskultur i en virksomhed med +600 medarbejdere. ​
  • Do’s and dont’s, når man arbejder med socialt ansvar i en moderne virksomhed. ​
  • Hvordan arbejdet med den sociale bundlinje kommer virksomheden til gavn – også økonomisk. ​

LinkedIn: Torben Larsen | LinkedIn

Foredrag om bæredygtighed med fokus på mennesker

I vores foredrag arbejder vi med et bredere syn på arbejdskraft, for vi ser et enormt potentiale i den oversete arbejdsstyrke. Mange mennesker står på kanten af arbejdsmarkedet, men rummer kompetencer og motivation, hvis rammerne er fleksible nok.

GROW’s foredrag om bæredygtighed sætter gang i dialogen om:

  • fleksible ansættelser.
  • nye måder at tænke arbejdstid på.
  • værdien af mangfoldighed og inklusion.

Vi udfordrer idéen om, at én arbejdsmodel og en 37-timers arbejdsuge passer til alle, og viser, hvordan virksomheder kan få succes ved at tænke anderledes.

Gratis rådgivning

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgiver sidder klar til at hjælpe dig/jer – helt uforpligtende.
Ring til os på tlf. +45 76 40 65 33 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

This field is for validation purposes and should be left unchanged.
Name(Required)
Name(Required)
Hvad vil du gerne kontaktes angående?(Required)
Portrætbillede af projektleder, Niels Rahbek, og projektchef, Benny Christensen fra GROW.