Den sociale bundlinje er et begreb, der måler det samfundsansvar, som virksomheder tager. Den kan bruges i ESG-rapporter, bæredygtighedsstrategier og hos socialøkonomiske virksomheder med social impact som formål. Den sociale bundlinje dokumenterer en del af S’et i ESG (Social) overfor interessenter, som f.eks. pengeinstitutter og andre, der efterspørger dokumentation for virksomheders samfundsansvar.

Læs mere: Socialbæredygtighed

Begrebet ’bundlinje’ er alment kendt som en reference til en virksomheds økonomiske resultat. ’Den tredobbelte bundlinje’ (TBL) refererer ikke kun til pengemæssige resultater, men medtager også sociale og miljømæssige faktorer i den økonomiske bundlinje. ​
Begrebet ’den tredobbelt bundlinje’, eller ’tripple bottom line’ på engelsk, blev egentlig opfundet tilbage i 1990’erne af John Elkington, så helt nyt er det ikke. Det er dog først blevet mere og mere udbredt indenfor de senere år i takt med det stigende fokus på ESG. Det blev udviklet som en regnskabsmetode, som skal vise sammenhængen mellem økonomi, miljø og mennesker. Eller ’Profit, Planet og People’, de 3 P’er, som også bruges til at beskrive begrebet. ​

Læs mere: Hvad er den tredobbelte bundlinje?

Fleksjob er et tilbud til personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. ​
Jobcentret kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne. I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne. ​
Jobcentret træffer afgørelse om retten til fleksjob efter indstilling fra rehabiliteringsteamet. ​
Et fleksjob er som udgangspunkt midlertidigt. Det betyder, at kommunen skal vurdere, om den fleksjobansatte fortsat er berettiget til et fleksjob, efter at personen har været ansat i et fleksjob i 4½ år. ​
Reglerne om midlertidighed afhænger af, om den fleksjobansatte er over eller under 40 år. ​

Læs mere: Fleksjob 

Et småjob er et almindeligt betalt arbejde på få timer fx 5, 15 eller 20 timer om ugen i en afgrænset eller ubegrænset periode.  ​
Timerne kan være fordelt efter virksomhedens behov. Det kan være 1-2 timer om dagen fordelt på flere dage eller flere sammenhængende timer. Et småjob er typisk henvendt til dig, der får kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse, men som i øjeblikket ikke er i stand til at varetage et job på 37 timer. Her kan et småjob være en vigtig trædesten til at komme tættere på et fast arbejde.    ​
​
Læs mere: Småjobs er en god mulighed for den ledige, virksomheden og jobcentret

En ansættelse, hvor der skal bruges længere tid til oplæring og indkøring eller hvor der under ansættelsesforløbet skal tages særlige hensyn udfra den ansattes fysiske eller psykiske situation kan betragtes og medregnes i Den Sociale Bæredygtighedsbregner som en social ansættelse. Derfor betragtes blandt andet elever, lærlinge, praktikanter som sociale ansættelser. En social ansættelse giver ikke nødvendigvis en målbar besparelse på offentlige udgifter eller sparede ydelser, idet en ulønnet virksomhedspraktik, hvor den praktikanten stadig opretholder sin ydelse også betragtes som en socialansættelse ​

Læs mere: Hvem er de udsatte, og hvordan hjælper vi dem?

I beregneren kan man for gruppen af øvrige stillinger notere, hvilken ydelse og hvilken social udfordring en medarbejder kommer fra inden jobbet. Vi beskriver dog, at man kun må gøre dette i op til to år efter ansættelsen for kategorierne: kriminalitet, alkohol- og stofmisbrug.
Det skyldes to forhold: VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) anbefaler, at man ud fra et forskningsmæssigt perspektiv maksimalt kigger på de ansattes historik to år bagud. Dernæst er det for at signalere, at man efter to års ansættelse må forventes at have sluppet den sociale udfordring, man kom fra, i en sådan grad, at man må regnes som en ordinær ansat.

Det nationale forsknings-og analysecenter for velfærd. VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. VIVEs viden om velfærd dækker over områderne sundhed, børn, uddannelse, ældre, beskæftigelse, socialområdet, styring, ledelse og effektmåling. ​

Læs mere: Viden til udvikling af velfærdssamfundet og den offentlige sektor

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Styrelsen skal fremme en effektiv arbejdsmarkedspolitik. Styrelsen blev dannet 1. januar 2014 ved en fusion af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. ​

Læs mere: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ​

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et værktøj, der skal bidrage til at fremme investeringstankegangen på socialområdet. Det gør den blandt andet ved at synliggøre de økonomiske potentialer, der kan være forbundet med investeringer i sociale indsatser. SØM dækker både voksen- og børne-/ungeområdet. SØM består af to dele: ​
En beregningsramme, hvori man får en vurdering af de budgetøkonomiske potentialer ved en given social indsats baseret på de tal og antagelser om effekter, priser og økonomiske konsekvenser, brugerne selv indtaster. ​
En vidensdatabase, der indeholder en række effektstudier og viden om priser og potentielle økonomiske konsekvenser for udvalgte målgrupper. Vidensdatabasen kan bruges som inspiration til beregninger i SØM’s beregningsramme. ​

Læs mere: Den Socialøkonomiske Investeringsmodel

En §56 aftale kan gøre det lettere for en patient med langvarig eller kronisk lidelse at have de nødvendige sygefraværsdage eller være væk på grund af indlæggelse, ambulant behandling eller genoptræning. Arbejdsgiveren får færre udgifter end ellers, og ordningen legaliserer patientens fravær.

Læs mere: §56 aftale – refusion til arbejdsgiver fra 1. sygedag

Den sociale Bæredygtighedsberegner kan udregne de konkrete minimumsbesparelser i den offentlige økonomi, som virksomheder bidrager med, når de ansætter lærlinge, folk i fleksjob eller anden arbejdskraft fra kanten af arbejdsmarkedet. Derudover beregner den en ”social procent” for virksomheden. Socialprocenten er andelen af CSR-ansatte i virksomheden, holdt op imod det samlede antal ansatte. Det hele regnes i ”head count” og omregnes ikke til fuldtidsstillinger – til forskel fra beregneren i VITAS-systemet, der til sammenligning f.eks. sammenlægger tre fleksjobansatte på hver 12 timer om ugen til én fuldtidsstilling. Vi har valgt ”head count”, fordi vi mener, at det giver et tydeligere billede af antallet af ansatte, og fordi vi regner i hele mennesker – uanset hvor mange timer de er på arbejdspladsen.
Enhver indsats på området har betydning, og allerede ved én enkelt ansat ud af 100 mener vi, at man gør en forskel – og derfor får en gul markering i vores speedogram på diplomet. Har man mere end 1 % CSR-ansatte i virksomheden, er man oppe i det første grønne felt. Fra 10% og derover ligger man i top og er dermed blandt de virksomheder i Danmark, der yder en tydelig, nødvendig og vigtig social indsats.

ESG er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på, som bliver mere og mere udbredt både i danske og udenlandske virksomheder. 
ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd. 
(E)nvironment 
Miljø- og klimamæssige forhold, fx CO2-udledninger, klimaændringer og -tilpasning, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet, økosystemer, og cirkulær økonomi. 
(S)ocial 
Sociale forhold, fx arbejdsforhold for din egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i din værdikæde, berørte samfund, forbrugere og slutbrugere. 
(G)overnance 
Virksomhedens ledelsesmæssige forhold inden for etik, adfærd og virksomhedskultur. Herunder whistleblower, antikorruption, skattepraksis og god selskabsledelse. Governance fungerer på tværs af virksomheden som et gennemgående ledelsessystem.

Læs mere: ESG og bæredygtighedsrapportering

EU har udarbejdet et udkast til en standard for SMV’er, der frivilligt ønsker at arbejde med bæredygtighedsrapportering. Formålet med den frivillige standard er at gøre SMV’er og deres samarbejdspartnere i stand til at spørge og svare på en ensartet og effektiv måde, når der skal deles ESG-data mellem virksomheder. Det er ikke et lovkrav, at SMV’er skal lave en ESG-opgørelse eller rapportere efter den frivillige standard. Det er derfor op til den enkelte SMV at vurdere, om det vil give forretningsmæssig værdi for virksomheden at arbejde med ESG-opgørelse og den frivillige standard. 
Den frivillige standard er særligt relevant for tre forskellige typer af virksomheder:
– SMV’er, der allerede oplever, at kunder og samarbejdspartnere efterspørger ESG-data. 
– SMV’er, der gerne vil være på forkant og kan se, at opgørelse af virksomhedens ESG-data kan bruges strategisk og forretningsmæssigt, fx til at vinde nye opgaver eller bevare eksisterende opgaver. 
– Store virksomheder, der er omfattet af CSRD. Disse virksomheder kan tage udgangspunkt i den frivillige standard, når de efterspørger ESG-data fra virksomheder i deres værdikæde. Det vil bidrage til, at der er overensstemmelse mellem de oplysninger og ESG-data, som en SMV opgør, og den information som den store virksomhed skal rapportere om. 

Læs mere: Frivillig standard for SMV’ers bæredygtighedsrapportering

Ungeløftet er et tværgående nationalt og lokalt partnerskab, som fra 2025 bliver implementeret i landets kommuner. Formålet er at hjælpe, støtte og skabe jobs til unge, som har brug for en ekstra hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet. Give Steel – og dermed GROW – er en national partner til Ungeløftet. Ifølge Ungeløftet skal partnerne:
– Løfte unge uden uddannelse eller arbejde tættere på job.
– Understøtte at de unge inkluderes og fastholdes på arbejdspladserne.
– Være ambassadør for Ungeløftet ved at aktivere egne platforme, netværk og samarbejdspartnere.
– Udbrede Ungeløftet både nationalt og lokalt
Disse spiller godt ind i GROW’s ambitioner og mål om at påvirke flere virksomheder til at se potentialet i, hvad unge på kanten af arbejdsmarkedet kan bidrage medi en virksomhed. Vi er derfor stolte af at være partnere til Ungeløftet.

Læs mere: Ungeløftet

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD): Stiller krav om bæredygtighedsrapportering på temaer, der går på tværs af den økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed gennem hele virksomhedens værdikæde.

EU har med CSRD-direktivet stillet krav om, at store virksomheder skal rapportere om deres arbejde med bæredygtighed.  Der er formuleret tolv standarder for rapportering; ”European Sustainability Reporting Standards” (ESRS). Med EU-kommissionens Omnibus-forslag i februar 2025  fastholdes disse, men der er lagt op til en forsimpling og generelt er lovpligtig rapportering udsat i 2 år dvs indtil regnskabsåret 2027.

Standarderne ESRS S1-S2-S3 og S4 vedrører alle sociale forhold, og tallene fra Den Sociale Bæredygtighedsberegner kan anvendes som en indikatorer til rapportering efter ESRS S3, nemlig ”berørte samfund” og ESRS S1 ”egne medarbejdere”.

For store SMV-virksomheder anbefaler vi, at man læser mere på ”Generelt om bæredygtighedsrapportering efter § 99a” (CSRD).

Læs mere: erhvervsstyrelsen.dk

European Sustainability Reporting Standards (ESRS): Sætter standarden for compliance til CSRD-direktivets krav om bæredygtighedsrapportering.