En gruppe af lærlinge, der snakker.

Den tredobbelte bundlinje: Når det også handler om mennesker

For mange virksomheder har bundlinjen traditionelt været lig med ét spørgsmål: Giver det overskud? Men i dag er billedet mere nuanceret. Flere og flere arbejder med den tredobbelte bundlinje. En tilgang, hvor økonomiske resultater ses i sammenhæng med virksomhedens ansvar over for mennesker og miljø. 

Hos GROW møder vi dagligt virksomheder, der gerne vil tage socialt ansvar, og samtidig kunne dokumentere, at deres indsats faktisk gør en forskel. Her er den tredobbelte bundlinje et vigtigt omdrejningspunkt. 

Hvad er den tredobbelte bundlinje? 

Den klassiske bundlinje viser virksomhedens økonomiske resultat. Den tredobbelte bundlinje udvider perspektivet og ser på tre ting samtidig, nemlig økonomi, miljø og mennesker. 

Begrebet blev introduceret i 1990’erne af John Elkington og har siden fået ny aktualitet i takt med øget fokus på ESG, bæredygtighed og samfundsansvar. Grundidéen med den tredobbelte bundlinje er enkel: En virksomhed er først for alvor bæredygtig, når den både er økonomisk levedygtig, socialt ansvarlig og bevidst om sin påvirkning af omgivelserne. 

Den sociale bundlinje: Det, der ofte ikke kan ses  

Den sociale bundlinje handler om virksomhedens påvirkning af mennesker. Det gælder både medarbejdere, borgere, samarbejdspartnere og lokalsamfund. Mange sociale indsatser skaber stor værdi, men bliver sjældent synlige i et traditionelt regnskab. 

Det kan for eksempel være, når en virksomhed ansætter mennesker, der ellers står uden for arbejdsmarkedet, skaber fleksible jobmuligheder eller bidrager til øget trivsel og stabilitet. Den sociale bundlinje handler i bund og grund om, hvilken forskel virksomheden gør for mennesker. Ikke bare på papiret, men i praksis. 

Nedenfor ser du vores fem trin til etablering af den sociale bundlinje, så din virksomhed kan komme godt fra start og få succes med indsatsen.

Fem trin til etablering af den sociale bundlinje

Fem trin til etablering af den sociale bundlinje

Shared IconMål
Sæt sociale mål

Opsæt et konkret mål for din indsats over f.eks. en to-årig periode.

Shared IconPlan
Forbered dig

Find dit fokus og lav en handlingsplan for at nå det sociale mål. Hvad kræver det internt at komme dertil?

Shared IconAnsæt
Eksekver

Ansæt fra kanten af arbejdsmarkedet.

Shared IconRapporter
Rapporter

Beregn og rapporter den sociale bundlinje i virksomhedens årsregnskab og ESG-rapportering, og indberet dit sociale tal hos GROW.

Shared IconFortæl
Kommuniker

Brug den sociale profil i virksomhedens kommunikation – f.eks. på sociale medier, så du kan inspirere andre.

Socialt regnskab: Sådan dokumenteres social ansvarlighed 

For at gøre den sociale bundlinje mere håndgribelig vælger mange virksomheder at arbejde med socialt regnskab. Et socialt regnskab giver mulighed for at dokumentere sociale indsatser på en struktureret måde og sætte tal på den værdi, der ellers kan være svær at synliggøre.

Til det, har GROW udviklet Den Sociale Bæredygtighedsberegner, som er et gratis værktøj, alle kan bruge. Beregneren estimerer minimumsværdien, som en virksomhed bidrager med til samfundet ved at ansætte lærlinge eller personer fra kanten af arbejdsmarkedet 

Med et socialt regnskab bliver det lettere at vise, hvordan sociale initiativer bidrager til både samfundet og virksomheden selv. Det kan bruges som beslutningsgrundlag, som dokumentation over for interessenter og som en del af ESG-rapporteringen. For mange bliver det også et vigtigt værktøj til at skabe intern forståelse, og i praksis fungerer det som en ramme for virksomhedens valg og prioriteringer.  

Hvorfor giver den tredobbelte bundlinje mening? 

Interessen for den tredobbelte bundlinje vokser, fordi kravene til virksomheder har ændret sig.

Fordelene ved aktivt at arbejde med, og dokumentere den, er at: 

  • Medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere i stigende grad forventer, at virksomheder tager ansvar, og kan vise, hvad de gør. 
  • Ved at arbejde systematisk med både bundlinje, den sociale bundlinje og socialt regnskab får virksomheden et mere retvisende billede af sin samlede værdiskabelse. 
  • Det ikke bare bliver en brandingøvelse, men fungerer som et reelt fundament for langsigtet udvikling. 

En bundlinje, der kan mærkes 

Den tredobbelte bundlinje handler om: 

  • Balance 
  • At skabe økonomisk værdi på en måde, der også gavner mennesker og miljø 
  • At tage den sociale bundlinje alvorligt og gennem socialt regnskab dokumentere gevinsten heraf  
  • En strategi, der kan mærkes 

Har du spørgsmål til den sociale bundlinje?  

Du er velkommen til at udfylde kontaktformularen nedenfor eller kontakte projektchef, Benny Christensen, eller projektleder, Niels Rahbek, til en uforpligtende snak, hvor vi kan snakke om det sociale aspekt i den tredobbelte bundlinje.

Vi er også altid klar på at komme ud og holde oplæg for jer. Her demonstrerer vi desuden, hvordan Den Sociale Bæredygtighedsberegner bruges. Du kan booke foredrag her.  

Gratis rådgivning

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vores rådgiver sidder klar til at hjælpe dig/jer – helt uforpligtende.
Ring til os på tlf. +45 76 40 65 33 eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

This field is for validation purposes and should be left unchanged.
Name(Required)
Name(Required)
Hvad vil du gerne kontaktes angående?(Required)
section image