Hos GROW oplever vi, at mange virksomheder ønsker at inkludere neurodivergente og mennesker med usynlige handicap på arbejdspladsen – men mangler viden om, hvordan de kommer i gang. Vi hjælper virksomheder med at omsætte intentioner til handling, så flere kan bidrage aktivt på arbejdsmarkedet.
Hvad er neurodiversitet?
Neurodiversitet dækker over variationer i, hvordan mennesker tænker, lærer og fungerer kognitivt. Det kan for eksempel være personer med ADHD, autisme eller angst. Op mod 20 procent af danskerne er neurodivergente, hvilket betyder, at de oplever og bearbejder verden anderledes end majoriteten. Det behøver ikke være en udfordring – tværtimod.
Hvad betyder neurodiversitet på arbejdspladsen?
På arbejdspladsen handler neurodiversitet om at skabe rammer, hvor forskellige måder at arbejde og tænke på bliver anerkendt og understøttet. Med den rette tilgang, viden og konkrete værktøjer kan forskelligheder blive en styrke, der skaber værdi for både medarbejdere og virksomhed. Hos GROW arbejder vi med at omsætte den forståelse til praksis, så virksomheder får øje på potentialet og kompetencerne i det, der ofte bliver set som udfordringer.
Hvad er usynlige handicap?
Usynlige handicap er udfordringer eller funktionsnedsættelser, som ikke umiddelbart er synlige for andre. Det kan både være psykiske, kognitive og fysiske forhold. Eksempler på usynlige handicap kan være angst, depression, kroniske smerter, diabetes eller følger efter en skade eller operation. Fælles for dem er, at de kan have stor betydning for hverdagen, uden at det nødvendigvis kan ses udefra.
Hvad betyder usynlige handicap på arbejdspladsen?
På arbejdspladsen betyder det, at nogle medarbejdere kan have behov for fleksibilitet eller særlige hensyn, selvom det ikke er synligt. Når virksomheder arbejder bevidst med usynlige handicap, skaber de bedre forudsætninger for trivsel, fastholdelse og opgaveløsning. Hos GROW ser vi, at små tilpasninger ofte kan gøre en stor forskel, og være afgørende for, at flere kan bidrage aktivt på arbejdsmarkedet.
Derfor er neurodiversitet og usynlige handicap vigtige for arbejdspladsen
At arbejde med neurodiversitet og usynlige handicap på arbejdspladsen skaber værdi på flere niveauer:
- For virksomheden: Adgang til en bredere arbejdsstyrke og øget social bundlinje.
- For medarbejderen: Mulighed for at bidrage og være en del af et arbejdsfællesskab.
- For samfundet: Flere i job og færre uden for arbejdsmarkedet, ergo sparede offentlige udgifter.
Mange neurodivergente og usynligt handicappede medarbejdere har stærke kompetencer. Det kan være høj koncentration, kreativ problemløsning eller øje for detaljer. Ofte kræver det blot mindre tilpasninger, før de kan udfolde deres potentiale. Samtidig står mange virksomheder over for mangel på arbejdskraft. Her er neurodivergente og mennesker med usynlige handicap en oplagt del af løsningen.
GROW’s tilgang til neurodiversitet og usynlige handicap
Hos GROW arbejder vi for et mere inkluderende arbejdsmarked, hvor der er plads til forskellige måder at være og arbejde på. Vi hjælper virksomheder med at komme i gang med at arbejde strategisk med ansættelser af mennesker med neurodiversitet og usynlige handicap gennem:
- Rådgivning og oplysning om fordelene ved inklusion og sociale ansættelser.
- Konkrete værktøjer til, hvordan I måler værdien af social inklusion.
- Inspiration i form af True Stories fra andre virksomheder, der er lykkes med sociale ansættelser.
Vi tror på, at forandring starter med forståelse. Når ledere og medarbejdere får indsigt i hinandens forskelligheder, bliver det lettere at skabe en arbejdsplads med plads til alle.
Tre principper som understøtter social inklusion i virksomheden
Alle har noget at bidrage med
- Tilbyd mennesker på kanten af arbejdsmarkedet en ny mulighed.
- Åben op for ansættelser trods baggrund, fysiske eller psykiske begrænsninger.
- Skab ligeværdighed gennem arbejdet, som er baseret på gensidig tillid.
- Tænk i alternative løsninger for at nå målet.
Mød mennesket, hvor det er
- Se det hele menneske og hav forståelse for forskelligheder.
- Alle kan bidrage positivt til en virksomhed uafhængigt af antal arbejdstimer.
- Skab håb om en bedre fremtid og motiver gennem tillid, ros og anerkendelse af medarbejderen.
Fokusér på medarbejderudvikling
- Motivér til uddannelse ved at skabe mening og vise, hvorfor læring er vigtigt.
- Udfordr ved at stille klare og passende krav, der støtter udviklingen.
- Tilbyd faste rammer og skab tryghed gennem struktur og forudsigelighed.
Dokumentér jeres indsats med Den Sociale Bæredygtighedsberegner
Hos GROW har vi udviklet Den Sociale Bæredygtighedsberegner, som gør det muligt at måle effekten af jeres sociale indsats, der også inkluderer neurodiversitet og de mere usynlige handicaps.
Værktøjet hjælper jer med at:
- Synliggøre den samfundsøkonomiske værdi af ansættelser.
- Understøtte jeres arbejde med S’et i ESG-rapportering.
- Skabe et datagrundlag for værdier, strategi og beslutninger.
Når I arbejder med neurodiversitet og usynlige handicap på arbejdspladsen, kan beregneren være med til at dokumentere den værdi, I skaber både socialt, økonomisk og samfundsmæssigt. Vi tilbyder også oplæg, hvor vi viser, hvordan værktøjet bruges i praksis.
Neurodiversitet og usynlige handicap: En del af ESG og fremtidens arbejdsmarked
Social bæredygtighed er en central del af ESG, og her spiller inklusion en vigtig rolle. Arbejdspladser, der aktivt arbejder med ansættelser af neurodivergente og mennesker med usynlige handicap, styrker deres sociale profil. Ved at bruge Den Sociale Bæredygtighedsberegner, kan I få konkrete tal og dokumentation på jeres sociale bundlinje. Det gør jer til en mere attraktiv arbejdsplads, samarbejdspartner og kunde.
Udover kravene til ESG-rapportering, bliver behovet for arbejdskraft også kun større. Ved at inkludere flere i arbejdsfællesskabet får virksomheder adgang til ressourcer, der ellers overses. Inklusion er derfor ikke kun et socialt ansvar. Det er også en strategisk investering i fremtiden.
GROW står klar til at hjælpe jer i gang
Vil I arbejde med neurodiversitet og usynlige handicap på arbejdspladsen? Hos GROW hjælper vi jer med at tage de første skridt og skabe en indsats, der giver værdi både menneskeligt, forretnings- og samfundsmæssigt.
Vi tilbyder blandt andet:
- Foredrag om CSR-ansættelser.
- Introduktion og demonstration af Den Sociale Bæredygtighedsberegner.
- Mulighed for at blive en del af vores netværk som GROW-ambassadør eller samarbejdspartner.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om via den nedenstående kontaktformular.