Den Sociale Bæredygtighedsberegner – udregn virksomhedens sociale bundlinje

Når man vil arbejde med virksomhedens sociale bundlinje, skal den beregnes.

Derfor har Grow udviklet Den Sociale Bæredygtighedsberegner.

Den estimerer minimumsværdien, som virksomheder bidrager med, når de ansætter fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren er derfor et nyttigt værktøj til rapportering af virksomhedens sociale bundlinje til ESG-regnskabet.

Det er gratis at bruge Den Sociale Bæredygtighedsberegner.

Fakta om Den Sociale Bæredygtighedsberegner

Beregneren er valideret af revisions- og konsulenthuset Deloitte og udarbejdet på baggrund af socialstyrelsens tal for de samfundsmæssige besparelser, der opnås, når tidligere kriminelle, langtidsledige mv. kommer i job.

Beregneren estimerer de kortsigtede effekter for den offentlige økonomi ved at beregne reducerede udgifter til overførselsindkomster og øgede skatteindtægter, udregnet med afsæt i gennemsnitsbetragtninger vedr. løn, ydelser og skat for en enlig person med en simpel økonom uden ligningsmæssige fradrag og kapitalindkomst.

Beregneren medtager desuden en række afledte effekter for den offentlige økonomi i form af reducerede samfundsudgifter til kriminalitet, stof- og misbrugsbehandling samt psykisk sygdom, baseret på gennemsnitsberegninger til borgere i målgruppen.

Beregneren bygger således på fire grundlæggende elementer:

  1. Virksomhedens egne tal for CSR-ansættelser
  2. De offentlige indtægter ved skat
  3. De sparede offentlige ydelser
  4. De sparede udgifter ved udvalgte sociale udfordringer

Beregneren henter sine data fra virksomheden, SKAT, STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), samt fra SØM (Socialstyrelsens Økonomiske investeringsmodel).

Gå til Den Sociale Bæredygtighedsberegner ved at benytte dig af knappen herunder

Arbejdsredskab til registrering af CSR-ansættelser

For at få et overblik over de forskellige typer af CSR-ansættelser, har vi lavet et nemt og enkelt regneark, hvor de forskellige CSR-ansættelser kan indtastes. Regnearket er for dit eget overblik. Skal du udregne din sociale bundlinje, skal du benytte dig af Den Sociale Bæredygtighedsberegner her.

Vil du gerne have, at din sociale bundlinje indgår i tælleren på forsiden, skal du sende tallene ind ved hjælp af formularen nederst på siden.

Har du spørgsmål til regnearket eller Den Sociale Bæredygtighedsberegner her på siden, er du velkommen til at kontakte Benny Christensen på bec@wegrowpeople.dk

Indsend social beregning

Maks. filstørrelse: 250 MB.
Tallene er korrekte
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.