CSR-diplom fra GROW
Et CSR-diplom fra GROW er en anerkendelse samt et synligt bevis på virksomhedens sociale ansvar og bidrag til et mere inkluderende arbejdsmarked.
GROWs socialprocent dokumenterer, hvor mange CSR-ansættelser virksomheden har. Det er et bevis på, at virksomheden tager ansvar for unge og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, ved at tilbyde meningsfuld beskæftigelse, faglig udvikling og personlig dannelse i et rummeligt og åbent arbejdsmiljø.
Den sociale bundlinje sætter tal på effekten af sociale ansættelser og estimerer den samfundsværdi, virksomhedens sociale indsats udgør for stat, region og kommune.
CSR-diplomet fra GROW kan bruges internt til at skabe stolthed og motivation blandt medarbejderne, og eksternt til at styrke virksomhedens brand, kommunikere indsatsen til kunder og samarbejdspartnere samt indgå som dokumentation i rapportering til investorer og andre interessenter.
Formålet er at motivere virksomheder til at ansætte flere på kanten af arbejdsmarkedet, og vise, at social bæredygtighed både skaber økonomisk værdi og styrker samfundets sammenhængskraft.